Fodbold

De sidste elleve år er den norske Tippeliga blevet vundet af Trondhjems stærkeste fodboldklub Rosenborg. Men sådan bliver det ikke i år. Mens andre klubber (deriblandt desværre ikke længere Bergensklubben Brann!) kæmper om guldmedaljerne, så ligger Rosenborg nu på kvalifikationspladsen lige over de to nedrykkere! Det er virkelig mærkeligt at se hvordan en klub, der blandt andet har stolte traditioner i Champions league (slog så vidt jeg husker selveste Milan i Italien engang!), nu har problemer med formodet svagere modstandere.
Den forhenværende succestræner Nils Arne Eggen mener problemerne skyldes dårlig håndtering af trænerspørgsmålet, da han trådte tilbage for nogle år siden. Jeg mener at problemerne skyldes, at Rosenborg scorer alt for få mål!
:)

Norske udtryk

Jeg har tænkt mig at præsentere nogle norske udtryk og vendinger i den kommende tid. De kommer en ad gangen, i et forsøg på at puste nyt liv i min til tider slumrende blog.

"Å ta en spansk en" er et udtryk, som vistnok stammer fra det maritime, uden at jeg kan redegøre for sammenhængen. Jeg kan ikke lige komme på et tilsvarende dansk udtryk. Hvis man tar en spansk en, så finder man en let måde at løse et problem på. I de fleste tilfælde også en noget tvivlsom måde.
Udtrykket kan bruges i en mængde sammenhænge. Når man stikker en hvid løgn: -"Desværre så må jeg på arbejde den dag, svigermor!"
Når man parkerer i nogens indkørsel for at slippe for at betale afgift. Når man nøjes med at læse sammendraget til artiklen i stedet for selve artiklen (i frikvarteret før timen!). Når skibsbyggeren bruger "snydelister" for at få en pæn overgang. Og så videre.
Med andre ord et meget anvendeligt udtryk!
:)
Kommentarer ønskes.


Stortingsvalg

På mandag afholdes Stortingsvalget. Det har været en lidt fjern oplevelse for mig, fordi jeg ikke har stemmeret. Det bliver så svært at engagere sig, når man ikke har nogensomhelst indflydelse på resultatet.
De seneste prognoser ser ud til at antyde en vis fremgang for højresiden, men nu får vi se på mandag.
Det tegner altså til en valgsejr til Fremskridtspartiet, mens Socialistisk venstre (der vel nærmest kan sammenlignes med Socialistisk folkeparti i Danmark) ser ud til at blive den store taber.
Blogging spiller forresten en vis rolle i valgkampen. Det er selvfølgelig interessant, men gør næppe den store forskel. Mit overordnede indtryk af debatten  (den smule jeg har opsnappet) er at alle kritiserer de andre, og at der tales forbavsende lidt om overordnede emner og langsigtig politik. Alle partierne skiftes til at overbyde hinanden, hvad enten de nu lover skattelettelser, mere til skole og ældreomsorg eller flere børnehavepladser.
Selvom højrefløjen vinder terræn, er det langt fra sikkert at den kan finde ud af at danne regering. Derfor kan det hele faktisk munde ud i en løsning, der minder om den nuværende: borgerlig mindretalsregering, med Kristeligt folkeparti, Venstre og Højre. Krf og tildels Venstre forhindrer nemlig at Frp kan deltage i en sådan regering. Jeg har tilmed hørt at Norges svar på partiet "Fælles kurs", nemlig Kystpartiet kan komme til at blive tungen på vægtskålen! Jeg for min del ved ikke om dets farverige leder, hvalfangeren Steiner Bastesen, hælder til den ene eller anden side. Men problemet er, at han sikkert kommer til at stille mange og ikke nødvændigvis særligt velgennemtænkte krav i den forbindelse.
Jeg forstår folks politikerlede, men alligevel skal der her fra tokblog lyde en opfordring om at gå til valgurnerne på mandag. Hav et godt valg.

Rallarvegen

Rallarvegen

I lørdags var vi syv voksne drenge som kørte til Flåm og gik om bord i Flåmsbanen. Det er en togbane, som går fra den lille by Flåm og op til Myrdal, der er en station på jernbanen Bergen-Oslo. Mellem de to stationer er der en stigning på mere end 800 meter! Det er en utroligt smuk rejse. Det ene storslåede panorama erstatter det næste og turen, der er godt 20 km kort, er noget helt specielt.
Fra Myrdal tog vi så Bergensbanen videre til Haugastøl, hvor vore cykler ventede. Vi cyklede så tilbage til Myrdal, en tur på omkring 60 km. Ad rallarvegen, oprindelig forsyningsvei for rallarne, altså arbeiderne som byggede jernbanen. Børster kaldtes de i Danmark.
Turen var knaldhård, da vejens kvalitet ikke ligger i belægningen og det hele tidvis forekom mig som var jeg pludselig deltager i Paris-Roubaix eller noget.
Om søndagen trillede vi fra Myrdal og gennem Flåmsdalen, der er noget af det smukkeste jeg har set heroppe.
Absolut en tur at anbefale folk. Men man bør nok træne lidt mere end et par timer søndagen i forvejen. (Spørg mig - jeg ved det!). 

Sommer

Sommeren har ladet vente på sig. Vi har stort set haft møgvejr indtil nu. Men de seneste dage har været fine. Jeg har heldigvis ferie og nyder det gode vejr. Skal bare være herhjemme og da er det godt når vejret er fint. Det er ikke blevet til så megen blogging for nylig, men jeg håber at komme igang igen nu. (Uden at der er nogen garantier?!)

I går aftes var jeg i cirkus  med datteren og hendes veninde. Der er nu noget særligt over at gå i rigtigt cirkus sammen med børn.


Telefonsælgere igen

Forleden blev jeg for hundredesyttende gang ringet op af en telefonsælger på mobilen. Det var atter Telenor som forsøgte at overbevise mig om at jeg burde skifte til dem. Den slags har jeg naturligvis forlængst reserveret mig imod, men det ser Telenor åbenbart stort på! Jeg har hver gang bedt om at de lader være at kontakte mig, men heller ikke dette respekterer de.

Så jeg gik ind på Telenors hjemmeside og sendte følgende klage via deres kundeservice:

 Jeg ønsker IKKE å bli kontaktet av Telenor sine abonnementselgere! Dette har jeg fortalt selgerne gjentatte ganger, men blir ringt opp likevel! Om det er legalt eller ikke er jeg sådan sett helt likeglad med; når Telenor velger ikke å respektere meg, så gir det naturligvis meg (og hvem jeg omgåes!) et ganske dårligt bilde av bedriften. Bare så det er klart..
tok

Dagen efter modtog jeg følgende svar:


Hei,
Takk for henvendelsen!

Mobilnummer 928 ** *** er ikke et Telenor Mobil abonnement.
Ta kontakt med egen operatør for å få hjelp.

Vi benytter anledningen til å informere om at du også kan
finne svar på mange av dine spørsmål på
http://telenormobil.no/kundeservice

Med vennlig hilsen
M.A.H
Kundeansvarlig i Telenor Mobil

 

Er der et eller andet jeg har misforstået helt, eller?



Naboer

Man hører jo ofte om de temperamentsfulde italienere og andre noget kantede generaliseringer, men heroppe i nord kan blodet også blive hedt. Og danske læsere af min blog husker måske filmen "Naboerne" fra 1966? Nå, ikke? Men det er måske heller ikke nødvændigt. Se blot denne nabostrid fra Os kommune, som ligger syd for Bergen. Kommunen er ellers bedst kendt for sin borgmester,der er fremskridtsmand, og somme vil måske hævde at der er en sammenhæng? At have hyggelige naboer er meget behageligt, når man læser om hvordan en uenighed kan løbe fuldstændigt over gevind!


Fugle

De fleste fugle hedder mer eller mindre det samme på norsk, som de gør på dansk. Men enkelte af de mere almindelige har et navn, der er helt forskellig fra det danske. Her er en lille liste.

 svarttrost solsort
 kjøttmeis musvit
 skjære skade
 tjeld strandskade
 linerle vipstjert
 fossekal vandstær

Den sidste, altså vandstæren, er Norges nationalfugl. På samme måde som knopsvanen er det i Danmark. Vandstæren er en morsom lille fugl, der dykker i strømmende vand. Ret almindelig heroppe, mere sjælden i Danmark.
Ornitologiske eller andre kommentarer er meget velkomne!


Ost

Det jeg nok savner mest hjemmefra, er dansk ost. Eller ost med smag, som jeg plejer at sige.
I Norge er der ikke tradition for dette. Man har et ret begrænset udvalg og de har næsten allesammen tilfælles, at de ikke har nogen særligt markant smag.
For det første har man selvfølgelig brunosten. Den mest udbredte type er Gudbrandsdalost også kaldet G35. En vigtig ingrediens i brunost er gedemælk. Brunost kaldes også myseost. Myse er det samme som valle. Så man blander valle fra komælk, med en større eller mindre del gedemælk og koger det langsomt ind. På et tidspunkt vil mælkeblandingen karamellisere og begynde at blive fastere. Processen tager mere end et døgn og der skal røres rundt hele tiden! Der findes faktisk stadig steder, hvor man fremstiller osten på gammeldags maner. Små landbrug kan have et lille udsalg, hvor man kan købe brunost (blandt andre produkter). De sælger som regel den ægte type, som er lavet på ren gedemælk. De fleste er små, men enkelte slår sig op som konkurrenter til de store.
Konkurrencen er dog hård. fordi Tine, som er mejerigiganten her på samme måde som Arla er det i Danmark, gør det omtrent umuligt at komme ind på markedet. Et enkelt mejeri, Synnøve Finden, har dog klaret det.
Foruden brunost spiser man gulost, som enten er af Gouda-typen eller mere som emmenthaler (Jarlsberg ost).

Jeg prøvede engang en lagret gulost. Den smagte af lige så lidt som en ikke-lagret! Så når jeg er i Danmark køber jeg altid en masse mellemlagret Danbo med mig hjem! Desværre bliver den hurtigt spist op. Da må jeg ty til franske oste eller blå Castello. Det er ikke værst, men frygteligt dyrt.


Syttende maj

I dag er det Norges nationaldag. Vi holder fri og i alle landets byer og bygder går folk i optog, for at fejre landets grundlov og Norges uafhængighed. I år er lidt speciel, fordi Norge har hundrede års jubilæum. I 1905 skiltes Norge fra unionen med Sverige. En væsentlig person i denne unionsopløsning var Bergenseren Christian Michelsen, der foretog betydningsfulde beslutninger i de kritiske dage, juni 1905.

Svenske historikere har fundet ud af, at Norge og Sverige faktisk var nærmere en krig, end man hidtil har troet. Militære og konservative kræfter i Sverige mente at man burde besætte Norge, for at forhindre adskillelsen. Men heldigvis vandt fornuften og Norge kan i år fejre hundrede års uafhængighed.

Senere i dag skal vi gå i optog fra skolen og fejre. Bjørnstierne Bjørnson indførte "barnetoget", som sætter børnene i centrum og det er først og fremmest børnenes dag i dag. Jeg vil slutte af med det man plejer at sige til hinanden heroppe på denne dag:

"Gratulerer med dagen!"


Kursus

Jeg er netop hjemvendt fra et kursus i Asker, lidt klogere og nogle kilo tungere! (*suk!*). For at spare tid benyttede jeg fly (en time i stedet for tolv, hvis jeg havde valgt f.eks. bil eller tog.) og det er nu blevet meget almindeligt, at norske firmaer (og alle andre) benytter lavprisselskabet Norwegian. Læg mærke til deres hjemmeside. Den blev faktisk kåret til Norges bedste i 2004. På grund af sin anvendelighed. Det er første gang jeg prøver dem, og jeg må sige, at på en så kort flyvetur var det helt OK. Selvom jeg ikke havde haft tid til at spise morgenmad og derfor kunne have ønsket mig lidt ombord i flyet. Jeg må nu sige, at jeg tog det kraftigt ind igen på kursusopholdet.


Gårsdagens aprilsnar

Det er jo morsomt når man første april går gennem aviserne og prøver at finde frem til årets aprilsnar. Der var enkelte gode i går, men for mig blev det faktisk min arbejdsplads, som havde den bedste.
Vi er tilknyttet universitetet og deres IT-afdeling, som i går sendte en e-mail til udvalgte på en liste.
"Vi vil indføre et sæt med fælles favoritter (internet-bogmærker) hos alle vore brugere. Fra 26. april, vil det ikke længere være muligt at lægge sine egne favoritter til, eller ændre startside."
Der kommer ofte forskellige meddelelser og instrukser fra IT-afdelingen, og enkelte af dem er ret så restriktive i formen. (Ikke misforstå, de gør det for at vi skal undgå virus og spam og alt det der. Og det virker!) Derfor var der enkelte som hoppede i med begge ben. Blandt dem professor Frank Aarebrot, der er ganske kendt, da han ofte benyttes som politisk kommentator og er fast ingrediens i TV's valgudsendelser. Han blev pissesur og sendte omgående en rasende e-mail til IT-afdelingen. Læs hele historien her. Det skal siges at Aarebrot tog det pænt og kunne le (humre) ad sig selv.

I køkkenet

Selvom en norsk kok har vundet Paul Bocuse's kokkekonkurrence, er der ganske langt fra dette til køkkenet hos folk flest. Visse ting er standard i de fleste køleskabe, såsom brunost og fårepølse.
Enkelte ting har andre navne end på dansk. Her kommer en lille liste:

 melis Er flormelis
 kaviar Torskerogn på tube. Dette er et must i det norske køleskab. Man spiser den på brød, med majones.
 smultring Det er, hvad amerikanerne kalder for en donut. Altså en krans af dej, stegt i fedt.
 kavring Tvebak.
 grilljermel Dette er rasp. Bruges til panering og den slags.
 rømme Har jeg været inde på før. Et surmælksprodukt, som kan minde lidt om creme fraiche. Bruges til rømmegrød. 

 

 

 

 

 

 

 

 

I skabet må man naturligvis have fladbrød og prim. Det sidste er smøreostversionen af brunost. Børnene elsker det. Jeg synes det er sådan bob-bob.

Velbekomme!


bookworm

Jeg skylder mine læsere, og ikke mindst Grith, at reklamere lidt for bookworm.dk, som er "en god dansk bogportal, der henvender sig til et bredt udvalg af de danske læsere", som det står formuleret på sitet. Man kan finde en masse om bøger af enhver slags. Min egen tilknytning er, at jeg skriver anmeldelser for dem. Hovedsageligt klassisk litteratur og biografier. Det er som en fortsættelse af litteraturportalen hos Jubii, som Grith var redaktør for. Den blev nedlagt ved årsskiftet og derfor har hun besluttet at fortsætte på egen hånd. Jeg blev glad, da hun spurgte mig om jeg kunne tænke mig at fortsætte i hendes nye projekt. Hun gør en kæmpe indsats og jeg synes at den nye portal er blevet rigtigt flot!
Jeg ville gerne lægge en link til Bookworm i min liste over links, men efter at Sprayblogg indførte den nye betalingsordning, er det ikke så ligetil. Det vil sige: for at kunne gøre det, må jeg benytte et af de nye layouts, der gør det enklere at lægge links til. Men så forsvinder jo mit (enormt kedelige) hjemmelavede "layout" og samtidig er jeg ikke sikker på, om jeg kan beholde de links, der allerede ligger der. Eller om jeg må lægge dem ind på ny? Løsningen er formentlig, at jeg begynder at betale for tjenesten. Det bliver dog ikke lige med det første...

Cognac

Den mest populære spiritus heroppe i Norge, er uden tvivl cognac. Norge ligger i verdenstoppen når det kommer til mest konsumeret cognac per indbygger. Og hos vinmonopolet er listen over VSOP og XO flasker lang. Jeg har bemærket at markedsføringen i stadig stigende grad benytter historien om den Norske idealist og igangsætter, som rejser ned til distriktet og etablerer et destilleri. Med historierne om Larsen og Bache-Gabrielsen som model. Således er en lang række mærker dukket op, med såkaldt Norsk cognac. Braastad, Jon Bertelsen, Nansen og tilmed en Bergen cognac.
Det hele minder jo lidt om successen med single-malt whiskey. Som min bror, der undrer sig over at de Skotske whiskey producenter tilsyneladende var i stand til at forudse eksplosionen i efterspørgsel, for f.eks. 12 år siden. (Whiskeyen har jo lagret i 12 år, som et mindstekrav.) Gad vide om al den lagrede whiskey virkelig er så gammel som påstået?
Det viser sig da også, at nogle af disse udvandrede Norske cognac-entusiaster ikke drog afsted i forrige århundrede. Men for fem år siden!

Endelig!

Nu har jeg fået bredbånd! Jeg har lige installeret det, og det virker! Håber at dette kommer til at betyde lidt flere indlæg fra mig her på webloggen fremover.

Lidt forskelligt

Jeg har ikke blogget i længere tid. Det er der ikke nogen bestemt grund til, ud over at jeg har haft andre prioriteter og at min PC og sløve internetforbindelse af og til driller lidt. Det vil måske ændre sig snart, for nu har jeg bestilt mig bredbånd! Det skal komme om en måned eller deromkring.

Det har været underligt at snakke med dem, hjemme i Danmark, når snestormen har raset dernede, mens jeg har siddet på terassen i solen. OK, godt pakket ind, for det er koldt, men alligevel..

Så konstaterer jeg, at min blog har haft et års fødselsdag, uden at jeg har husket at markere det. Det føles næsten som snyd, når jeg nu ikke har skrevet noget særligt den seneste måned.

Jeg vil ikke love at frekvensen på indlæg bliver så meget højere lige med det første, men skal alligevel forsøge at blive bedre til at skrive her af og til.


Vinter

De seneste dage har det sneet her, så der nu ligger 15 cm sne overalt. Det er meget at foretrække for regn og blæst. Særlig når det bliver så fint vejr, som det har været i dag. Datteren har bygget sneborg og gået på ski. Og vi sad på terassen, sammen med naboer og drak kaffe og slikkede solskin. I går måtte jeg måke snø (dvs. skovle sne) i indkørslen. Jeg har bare en billig letvægtsskovl, af den slags man har bag i bilen, og det kan mærkes i ryggen i dag. Konen mener at vi bør anskaffe ordentligt udstyr, men de der tre gange om året hvor jeg behøver det klarer jeg mig nok.


Klæder

Nordmænd har omtrent samme forhold til tøj, som danskere. Den eneste forskel jeg har opdaget er, at pigerne generelt pynter sig lidt mere. Og at man altid tager det fine tøj på, når man skal til fest. Altid. Desuden har mange også bunad (dvs. folkedragt), som bruges på nationaldagen og ved familiehøjtider som barnedåb og konfirmation.

 GenserBetyder trøje. Man vil dog også blive forstået hvis man siger trøje.
 Dongeri Er det norske ord for cowboytøj eller jeans.
 Ola bukse Betyder cowboybukser eller jeans. Sikkert fordi enhver (med en fællesbetegnelse: Ola Nordmann) bruger dem. 
 Skjørt Genkendes vel som ordet skørt, men bruges om alle slags nederdele.
 Stillongs Er et morsomt ord for lange underbukser!
 Fille             Betyder  klud. Igen vil det danske ord nok blive forstået. Det bruges også om las. Han har fillete klær, f.eks. 
 Dress Er jakkesæt. Det giver lidt forvirring i forbindelse med udlændinge, fordi dress på engelsk betyder kjole! (Nordmanden formaner: "- and the guys wear dress!")
Kommentarer er velkomne.

Julebuk

Julebuk

Dette indlæg er noget forsinket. Jeg forsøgte at poste det på nytårsaften, men kunne ikke få det til at fungere. Her i Norge er der tradition for, at ungerne klæder sig ud og stemmer dørklokker for at tigge slik (godteri). Det kaldes julebukk og de forventes at synge en julesang, når man åbner døren. Og af uransalige årsager finder det sted nytårsaften! Det er meget sødt, når de små poder står med sørøverhatten eller fehåret helt ned i øjnene, krammende en plastikpose og synger "We wisju amery chrismas".

Som så mange andre steder i verden, blev nytårsfejringen dæmpet noget af bevidstheden om de forfærdelige hændelser i sydøstasien. Mange fulgte opfrodringene om at bruge pengene tiltænkt fyrværkeri til hjælp i stedet for. Der løber adskillige aktioner af stablen i denne weekend og viljen til at give penge er stor. Jeg tænker at der nok bliver et vakuum for hjælpeorganisationerne, når det drejer sig om at samle penge ind til andre formål? 
Et noget forsinket godt nytår til alle.


Julenøtter

Visse traditioner er uafvendelige i julen. Hver aften sender NRK et lille quizprogram, kaldet julenøtter. Så længe jeg har haft noget med Norge at gøre har Roald Øyen været fast inventar i fjernsynet, både her i julen og også til påske, med tilsvarende påskenøtter. Det er folks geografiske kundskaber som testes og man kan vinde en kop eller noget.
En anden fast tradition er "Grevinnen og hovmesteren" som vises for 117. gang. Af uransalige årsager vises den heroppe på lillejuleaften, mens vi i Danmark kender den fra Nytårsaften. Alle kender replikkerne "Same procedure as last year, miss Sophie?"; "Same procedure as every year, James!". Og så videre. Som det ses af linken kan denne lille sketch afstedkomme ophedede debatter, år efter år. Jeg så den i år og lo, men ikke af sketchen. Min otteårige datter så filmen for første gang og jeg lo, fordi hun lo.

Romjul

Dagene mellem jul og nytår kaldes for romjulen på norsk. Vi bruger dagene sammen med familien, spiser til vi revner (f.eks. resten af juleskinken, på groft brød og med sennep) og drikker kaffe, hvor de syv slag er fast inventar. Ifølge traditionen bør enhver husmor, med respekt for sig selv, bage syv forskellige slags småkager. De har navne som bordstabler, pepperkaker, berlinerkranse, fattigmann, goro, smultringer og krumkaker. Jeg plejer at tage nogle kilo på i julen, for selv om svigermor nøjes med en fire, fem forskellige slags, så er det svært at sige nej. Og måltiderne kommer tæt!

God jul

Det er ikke blevet til så meget med at blogge den seneste tid. Der er ellers nok at skrive om. Norsk jul er ikke så forskellig fra den danske, men enkelte ting er anderledes. Den store dag er i dag, juleaften, og som i Danmark samles vi om juletræet og udveksler gaver osv. Maden er naturligvis en af forskellene. Her på vestlandet er pinnekjøtt det almindeligste. Andre steder spier man ribbe (ribbensteg med sprød svær) eller lutefisk ("såpemarinert torsk" som en af mine norske venner siger det.) Men hos mine svigerforældre, hvor vi fejrer jul, har de tradition for svensk juleskinke. Efterhånden har jeg vænnet mig til at undvære flæskestegen eller anden.
Jeg ønsker alle en rigtigt god jul.

Oslo

Jeg er netop hjemvendt fra et todages kursus i Oslo. Det er altid interessant at rejse til "Tigerstaden", som byen kaldes blandt folk. Udtrykket kommer fra et digt af Bjørnson, hvor han beskriver den farlige og ubarmhjertige storby. Foran Oslo S (sentraljernbanestasjonen) står der faktisk en stor bronzetiger. Og en tur i gågaden, Karl Johans gate, mens jeg ventede, gav faktisk den gode følelse af en storby. Ikke helt som Paris eller London måske, men lidt af samme følelse, som jeg får i København.
På Oslo S hørte jeg på højtaleren følgende: "Toget til Lillehammer 15:37 avgår fra spor 5 om et øjeblikk. Ta plass!" Det lille "ta plass" synes jeg var så morsomt! Det er på en gang bydende og høfligt.
Folk i Oslo taler den syngende dialekt, som de fleste danskere forbinder med Norsk. Faktisk har jeg talt med mange, som enten kommer her fra Vestlandet eller lidt længere nordpå, Trondhjem og omegn (Trøndelag) som er blevet taget for at være svenskere, når de har besøgt Danmark. Da svenskere ikke er så enormt populære i hovedstaden, har de så oplevet en del mindre ubehageligheder på den konto. Og alting forandrede sig, hvis det gik op for københavneren, at de ikke var svenske, men norske!

Århundredets nordmand

TV2 Nettavisens redaktion har lavet en liste over de hundrede nordmænd, som har haft størst betydning for Norge de sidste hundrede år. Top ti ser således ud:

Einar Gerhardsen.  Dette er Norges svar på Stauning. Statsminister og landsfader.
Kong Håkon VII    Ganske godt gået af den importerede danske prins, der aldrig fik lært sig at snakke ordentligt norsk. Nationalt symbol under krigen, ligesom Christian X var det for Danmark.
Henrik Ibsen  En af alle tiders største dramatikere, formentlig velkendt for de fleste danskere.
Sam Eyde  Ham her kender til gengæld vældigt få danskere. Finansfyrste og grundlæggeren af Norsk Hydro osv. Norges AP Møller. 
Gro Harlem Brundtland  Turde også være velkendt for de fleste.
Helge Ingstad   Dette er manden, som beviste at vikingerne kom Columbus i forkøbet.
Alf Prøysen   Norges mest folkekære visesanger og en fin fortæller. Burde være langt mere kendt for danskere end han er. 
Edvard Munch  Vel nok den mest betydningsfulde billedkunstner Norden har haft.
Fridtjof Nansen  Polarhelten, som bl.a. gik over Grønlands indlandsis på ski.
Egil "Drillo" Olsen og Nils Arne Eggen. Hvordan i himlens navn to fodboldtrænere kan komme med på denne liste overhovedet er mig en dyb gåde. 

Enkelte berømte nordmænd glimrer ved deres fravær på top hundrede listen:
Sigrid Undset, Torbjørn Egner (forfatter til "Karius og Baktus", "Folk og røvere i Kardemommeby" osv.) og Bjørn Dæhlie. Til gengæld indeholder den en god del tvivlsomme kandidater. Titten Tei er f.eks. en marionetdukke, kendt fra fjernsynet. I Danmark kunne det sammenlignes med at sætte Lillebror, fra "Ingrid og lillebror" på listen. (De var min barndoms TV-helte..).
Jeg synes at listen er interessant alligevel, når man er udlænding i hvert fald. For et eller andet sted siger den noget om den Norske folkesjæl, selv om dette også kan diskuteres.
Kommentarer er meget velkomne.

hits