Skattelisterne

I fredags blev skattelisterne offentliggjort. Det er en speciel norsk tradition, at skatteetaten hvert år offentliggør ligningen. På den måde kan alle kontrollere, hvad hvemsomhelst tjener, har i formue og hvad de har betalt i skat. Aviserne flyder over med artikler om hvor stor en formue de rigeste har, og hvor meget kendte popstjerner, fodboldspillere eller TV-værter tjener. Denne tradition er ganske omstridt og giver altid anledning til debat. Mange synes dårligt om at der er indsigt i forhold, de anser for private. Fra i fjor blev spasen reduceret lidt, med nye retningslinier, men man har stadigvæk tilgang til listerne, så begrænsningerne var nok kosmetiske. Man har dog ikke mulighed for at downloade listerne længere, ligesom de kun vil være tilgængelige i tre uger.
For mig som dansker virker det hele lidt underligt. Selvfølgelig pirrer det nysgerrigheden, men jeg har lidt dårlig samvittighed, når jeg studerer listerne over de rigeste, og kjendiserne. Og for min skyld kan de godt undværes.

Kommentarer:
Postet av: Ole

I gamle dage havde vi også åbne skattelister i Danmark. Min farfar fortalte om sin forargelse over hvor lidt direktørerne og godsejerne betalte i skat.

10.10.2004 @ 12:20
URL: http://palnatoke.org
Postet av: Marina

Kjendisene kan dra dit pepper?n gror, men skattelistene får pent finne seg i å bli offentligjort!

11.10.2004 @ 07:46
URL: http://marina.sprayblogg.no/graphics
Postet av: fratho

Jeg slo opp Tok Danske i skattelistene, og du tjener dårlig på denne danske-i-Norge-onkel-reisende-Tok-jobben, synes jeg... :)

16.10.2004 @ 00:34
URL: http://fratho.sprayblogg.no
Postet av: fratho

Jeg slo opp Tok Danske i skattelistene, og du tjener dårlig på denne danske-i-Norge-onkel-reisende-Tok-jobben, synes jeg... :)

16.10.2004 @ 00:35
URL: http://fratho.sprayblogg.no
Postet av: tok

Tak for kommentarene! Ole: ved du hvornår skattelisterne forsvandt i Danmark?Marina: Men HVORFOR skal de på liv og død offentiliggøres?Fratho: Nej, det er heller dårligt med cash fra den kant! :)

20.10.2004 @ 11:38
URL: http://tokblog.sprayblogg.no
Postet av: Ole

En hurtig google-søgning giver 1958 som det sidste år med åbne skattebøger.

22.10.2004 @ 23:06
URL: http://palnatoke.org
Postet av: Patrick Damsted

Det er en meget mærkværdig vane, set med danske briller. I Danmark er indtægt noget af det mest private, helt på linie med politisk orientering og langt mere hemmelig end seksuel observans. Er der nogen Nordmænd der kan fortælle hvorfor man offentliggør skattelisterne? Er det for at komme sort arbejde til livs? Er det for at stille nysgerrigheden? Eller hvorfor er det?

24.10.2004 @ 22:08
URL: http://damsted.net
Postet av: Ole

Som sagt, Patrick, så er det faktisk ikke så mærkværdigt. Og i det omfang man er underlagt en overenskomst, er ens løn også forholdsvis let at gætte.

25.10.2004 @ 17:38
URL: http://palnatoke.org
Postet av: tok

Ifølge en bekendt blev det i sin tid indført for at alle skulle kunne se, at skattesystemet er retfærdigt! Selvom det vender den modsatte vej i dette tilfælde, passer det egentlig godt med en udbredt holdning hos den norske stat: tillid er godt, men kontrol er bedre!:)

28.10.2004 @ 11:13
URL: http://tokblog.sprayblogg.no
Postet av: Patrick

Kære Ole, jeg synes stadigt det er mærkværdigt. Og er langt fra sikker på at man kan gætte ret præcist på andres løn baseret på en overenskomst. Jeg er dog sikker på at visse overenskomster gør det lettere end andre. Kære Tok, god forklaring, tak for den.

30.10.2004 @ 15:47
URL: http://www.damsted.net
Postet av: JJ

nice

Postet av: Marie

good blog, good themes.

12.10.2006 @ 19:43
URL: http://www.llogin.com/
Postet av: Hal

Hi

22.03.2007 @ 05:14
URL: http://www.llogin.com/special/

Skriv en ny kommentar:

Navn
Husk meg ?

E-post:

URL:

Kommentar:

hits