Et menneske jeg beundrer

Nettdagbok.no har et månedligt tema, har jeg fundet ud af. Og emnet i april er netop: "Et menneske, jeg beundrer".

Jeg kan komme i tanke om flere, men siden min blog som oftest relaterer sig til Norge, falder det naturligt at vælge et Norsk menneske. Jeg kunne have valgt min hustru, men det ville formodentlig kede mine læsere mere end sædvanlig, så i stedet vil jeg foreslå den Norske filosof, fjeldklatrer, forfatter, miljøaktivist og professor (med meget mere..) Arne Næss.

Jeg stiftede først bekendtskab med hans (utroligt omfattende) forfatterskab, da jeg gik på gymnasiet. En eller anden introducerede mig for hans glimrende filosofi-historie. Dengang var han bare et navn uden på en bog for mig; med andre ord: forfatteren til en bog, jeg skulle bruge til en Dansk stil, eller noget.

Men sidenhen har jeg set ham en del gange på TV heroppe. Og manden er ganske enkelt herlig! Hvis jeg ikke husker fejl, så er han i hvert fald 90 år gammel, men still going strong, og anbefaler frejdigt at kaste med grankogler efter folk, i Frogner-parken!
"Der er aldrig nogen, som mistænker mig, når de vender sig for at se, hvem som kastede!", som han siger med et drenget grin.

Han klatrer vist stadigvæk, af og til, og er i det hele taget vanvittigt aktiv og oppegående. I tillæg er han klog! Måske den højst estimerede filosof i Norden, når vi tæller blandt nulevende sådanne.
Og i hvert fald anerkendt, som varm fortaler for økologi og en humanistisk holdning. Hvordan kan man undgå at holde af en mand, som i 1938 skrev en bog, med titelen: "Truth as conceived by those who are not professional philosophers (1938)".

Før mit indlæg bliver for langt skal jeg lige give et link, så kan interesserede selv finde ud af mere om denne hædersmand.


Kommentarer:
Postet av: stine

Gamle-Arne er en fantastisk mann. :)

28.04.2004 @ 13:04
URL: http://girloclock.org/hei
Postet av: tok

Det er jo det han er! Jeg tog forberedende eksamen for et par år siden og der brugte vi hans "logik" i undervisningen. Den er helt fremragende...

28.04.2004 @ 21:44
URL: http://tokblogg.sprayblogg.no
Postet av: Torben Sangild

Til gengæld er han faldet af på den på sine gamle dage. Hans bog Livsfilosofi er ikke andet end sludrende lommefilosofi fra ende til anden.

28.05.2004 @ 14:13
URL: http://www.groveloejer.dk/sangild
Postet av: Torben Sangild

P.S. Så min pointe er at man skal gå til de ældre værker, fra før han blev gift med Diana Ross.I øvrigt døde han for nogle måneder siden - ikke af alderdom, men af at falde ned fra et bjerg i Sydafrika!

28.05.2004 @ 14:21
URL: http://www.groveloejer.dk/sangild
Postet av: tok

Torben:Jeg ser først din kommentar nu (pga. spammingen..)Har ikke læst hans seneste bog.Men jeg må rette en misforståelse: Arne Næss senior lever i bedste velgående, selvom han snart bliver 90. Og han har aldrig været gift med Diana Ross.Det har derimod hans nevø, Arne Næss junior, som også er dén, der omkom i Sydafrika for en tid siden.Sidstnævnte var ofte på bjergbestigning med onkelen.Han var forretningsmand og boede vist det meste af sit liv i London og/eller New York.Det er ret forvirrende, når folk hedder det samme...

02.07.2004 @ 12:19
URL: http://tokblog.sprayblogg.no
Postet av: John

nice blog

Postet av: JJ

nice


Skriv en ny kommentar:

Navn
Husk meg ?

E-post:

URL:

Kommentar:

hits