Strømpriser

Vi nærmer os vinteren og derfor vil mange begynde at bekymre sig om strømpriserne. Norge er jo mere end selvforsynende med elektricitet, fordi man har udnyttet mulighederne for vandkraft rundt omkring i landet. Det er jo en næsten gratis energikilde, når man ser bort fra investeringen i selve kraftværkerne. Eneste problem er, hvis nedbørsmængderne bliver for små og vandreservoirene derfor skrumper ind. Så kan der ikke hentes så meget energi ud som sædvanligt og dermed stiger priserne. I "gamle dage" var elværkerne mere eller mindre offentligt ejede/styrede, hvilket gjorde en generel fast pris på strøm mulig. Men sidenhen er også denne branche blevet privatiseret, med det resultat, at der konkurreres på livet løs. Foruden vandmangel styres priserne også af efterspørgslen fra udlandet, deriblandt fra Danmark, og det gør at prisen godt kan være høj, selvom reservoirene er fyldte! Det går især ud over de svageste i samfundet, der godt kan mærke når regningen pludselig tredobles! Eftersom stort set al opvarmning foregår med elektricitet heroppe, sker det, at ældre mindstepensionister sidder og fryser til de pådrager sig lungebetændelse, når det er koldest.
Selv har jeg sikret mig med en fastprisaftale. Den binder os til den samme levenrandør i et år (f.eks.) men garanterer til gengæld en fast pris pr. kilowatt-time. Som det fremgår af tabellen i linken, så er det en del billigere at købe strøm i Norge, end i Danmark (her eksemplificeret ved et eksempel fra Næstved kommune). Det er jo ikke så almindeligt at finde ting, som er billigere heroppe, men dette er én af dem.

Kommentarer:
Postet av: Henk

hi

Postet av: Lara

greetz

22.03.2007 @ 04:58
URL: http://www.llogin.com/index4.php
Postet av: Jos

nice

22.03.2007 @ 04:59
URL: http://www.chausstran.com/

Skriv en ny kommentar:

Navn
Husk meg ?

E-post:

URL:

Kommentar:

hits