Telefonsælgere igen

Forleden blev jeg for hundredesyttende gang ringet op af en telefonsælger på mobilen. Det var atter Telenor som forsøgte at overbevise mig om at jeg burde skifte til dem. Den slags har jeg naturligvis forlængst reserveret mig imod, men det ser Telenor åbenbart stort på! Jeg har hver gang bedt om at de lader være at kontakte mig, men heller ikke dette respekterer de.

Så jeg gik ind på Telenors hjemmeside og sendte følgende klage via deres kundeservice:

 Jeg ønsker IKKE å bli kontaktet av Telenor sine abonnementselgere! Dette har jeg fortalt selgerne gjentatte ganger, men blir ringt opp likevel! Om det er legalt eller ikke er jeg sådan sett helt likeglad med; når Telenor velger ikke å respektere meg, så gir det naturligvis meg (og hvem jeg omgåes!) et ganske dårligt bilde av bedriften. Bare så det er klart..
tok

Dagen efter modtog jeg følgende svar:


Hei,
Takk for henvendelsen!

Mobilnummer 928 ** *** er ikke et Telenor Mobil abonnement.
Ta kontakt med egen operatør for å få hjelp.

Vi benytter anledningen til å informere om at du også kan
finne svar på mange av dine spørsmål på
http://telenormobil.no/kundeservice

Med vennlig hilsen
M.A.H
Kundeansvarlig i Telenor Mobil

 

Er der et eller andet jeg har misforstået helt, eller?



bookworm

Jeg skylder mine læsere, og ikke mindst Grith, at reklamere lidt for bookworm.dk, som er "en god dansk bogportal, der henvender sig til et bredt udvalg af de danske læsere", som det står formuleret på sitet. Man kan finde en masse om bøger af enhver slags. Min egen tilknytning er, at jeg skriver anmeldelser for dem. Hovedsageligt klassisk litteratur og biografier. Det er som en fortsættelse af litteraturportalen hos Jubii, som Grith var redaktør for. Den blev nedlagt ved årsskiftet og derfor har hun besluttet at fortsætte på egen hånd. Jeg blev glad, da hun spurgte mig om jeg kunne tænke mig at fortsætte i hendes nye projekt. Hun gør en kæmpe indsats og jeg synes at den nye portal er blevet rigtigt flot!
Jeg ville gerne lægge en link til Bookworm i min liste over links, men efter at Sprayblogg indførte den nye betalingsordning, er det ikke så ligetil. Det vil sige: for at kunne gøre det, må jeg benytte et af de nye layouts, der gør det enklere at lægge links til. Men så forsvinder jo mit (enormt kedelige) hjemmelavede "layout" og samtidig er jeg ikke sikker på, om jeg kan beholde de links, der allerede ligger der. Eller om jeg må lægge dem ind på ny? Løsningen er formentlig, at jeg begynder at betale for tjenesten. Det bliver dog ikke lige med det første...

Anmelder

Via Grith er jeg blevet en, af mange, litteraturanmeldere ved den Danske internetportal Jubii's litterære nyhedsbrev. I går kom min første anmeldelse "på tryk". Den kan læses, hvis man tilmelder sig Nyhedsbrevet.


Blogradio

Jeg har et hængeparti: jeg har længe tænkt på at introducere mine Norske læsere for et særligt Dansk blogfænomen: Blogradio!
De opfindsomme bloggere, Rasmus og Plok, har startet dette fine projekt og i mandags kom de med udsendelse nr. 2. Den kan downloades eller høres direkte på sitet.
Jeg ved ikke om Nordmænd flest får med sig, hvad der siges. Det er min erfaring, at når der tales Dansk, med normal hastighed, så kniber det lidt. Så jeg bringer egentlig disse links, med Christoffer Schou's kendte spørgsmål: "Hva med dette?". Sidder der teknisk kyndige, initiativrige Norske bloggere derude, som har gåpåmod og fantasi, så er inspirationen her. Kunne være så hyggeligt at fænomenet bredte sig ud over Danmarks grænser....
Bring det gerne videre!

Kongeligt bryllup

Selvom jeg til daglig nok nærmest er republikaner, så skal der alligevel lyde et tillykke til Mary og Frederik her fra Tokblog!
Når vi nu har et kongehus, er det fint at de i det mindste gør det godt! Faktisk så godt at det bliver et næsten uvæsenligt spørgsmål for mig. Og parret er da yndigt, ikkesandt?

Fransk fortid?

Det hænder at jeg ser på "En rejse i sjelen" på TV Norge. Det er et program, hvor personer bliver hypnotiseret og "bragt tilbage" til tidligere tilværelser. Som regel husker kvinden navne på personer og steder som "hun ikke kan have haft nogen viden om på forhånd, da hun aldrig har været i Frankrig!" og videre i den dur.
Personlig finder jeg det opsigtsvækkende, at stort set alle midaldrende Norske kvinder, ser ud til at have haft en tidligere tilværelse i en pittoresk landsby i Frankrig! Hvorfor ikke i Mali? Eller Laos? Eller Surinam? Hver eneste gang jeg har orket at se på løjerne, så har det handlet om en 45-55 årig Norsk kvinde, som "genoplever" sit tidligere liv som fiskerpige, landmandsdatter eller godsejerfrue (you name it!) og hver eneste gang har det foregået i Frankrig!
Joachim Jerrick, fra DR, eksponerede engang tre "jordstråle-eksperter" på TV. De "målte" hver for sig et givet hus igennem, og blev så bedt om at tegne ind på en grundplan, hvordan "vandårene" gik. De kom frem til tre vidt forskellige resultater! (Den ene havde tilmed tegnet sin "vandåre" øst-vest i stueetagen og nord-syd på førstesalen!) Og Jerrick konstaterede lakonisk: "Dette føjer endnu et mysterium, til idéen om jordstråling....!". Sådan har jeg det også med min tidligere tilværelse - i en hyggelig, sydfransk landsby!

Jeg er rasende!

I går optog jeg en video-stump med min datter og en veninde, som danser. Men da jeg havde lastet den ind i PC'en og spillede den, så fandt jeg ud af at den har fede bogstaver hen over billedet, foroven og forneden:
PIC VIDEO og WWW.JPG.COM.
Og jeg kan ikke få det væk! Jeg har mistanke om at svineriet har sneget sig ind med RealPlayer, som jeg indstallerede for nylig. Men selvom jeg har afinstalleret programmet, så tilføjes disse "reklamer" på alle videosnutter, som jeg afspiller. Også på gamle optag og også i Windows Media Player. Til og med selvom jeg ikke er online! Er det muligt at føre retssag mod disse folk, som tillader sig at bryde ind på mine private domæner og ødelægge mine personlige videooptag?
Er der nogen som ved hvordan man får det væk?

Alternativ medicin

I går fandt jeg ud af (the hard way!), at en post her på Sprayblogg ikke må være længere end 4000 tegn !-(
Jeg havde skrevet et langt indlæg, hvor jeg redegør grundigt for mit standpunkt, i anledningen af en debat, som foregår på Sidsel's weblog i Danmark. Men efter at have skrevet, oprettet links osv publicerede jeg posten, og fik en fejlmelding op, hvor der stod at poster ikke kan være mere end 4000 tegn. Heldigvis havde jeg skrevet teksten i Notepad først, så det var bare at oprette alle links igen. Men denne gang har jeg lagt den på min hjemmeside. Her er linken.

Kopi

 


En dag, for en god tid tilbage, sad jeg og så på Kåre Valebrokk, som er chef for det Norske TV2. Han mindede mig om en eller anden, men jeg kunne ikke komme på hvem. Senere gik det op for mig! Døm selv.....:-)

Lomografi

Forleden så jeg et af de her "kulturelle" programmer på NRK2. Der er vist ikke så mange som gider at se den slags, men som gammel kunst-wannabe så hænder det at jeg ikke zapper forbi med det samme, hvis man taler om noget interessant. Emnet jeg faldt over var lomografi. Jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvad det er, men kunne forstå at det drejede sig om en slags fotografering. Ved hjælp af internet fandt jeg ud af, at man benytter et kamera med navnet Lomo. Dette kamera blev i sin tid produceret i Sovjetunionen, som et relativt billigt kamera, til brug for folk flest. For nogle år siden blev det "genopdaget" af nogle Østrigske studenter, som har dannet et selskab, "Lomographic society". Der findes lokale afdelinger i mange land, også i Norge. Optikken er overraskende god og der er sat 10 "bud" op for "ægte" lomografer. Læs mere om dette i ovenstående link. Jeg er en sådan person, som sagtens kunne blive forført af idéen, men jeg har lovet min kone at holde mig i skinnet!


Norge er billig!?

Ifølge flere Norske dagblade viser det sig at Svenskerne arrangerer busture over grænsen til Norge, for at handle billigt!! Dette lyder unægteligt bizart, siden Nordmændene hvert år afleverer milliarder af kroner i Sverige. Selv det Svenske Systembolaget er billigt, i forhold til hvad vi må betale for vin og sprit heroppe. På norsk har man et udtryk: at Harry-handle..Det er netop dét; at rejse til Sverige for at købe billig øl, kød, cigaretter, chokolade osv. Men når det kommer til surkål og grisetæer og andre nødvendigheder, så er Norge altså stedet at komme. Mærkeligt at det kan blive en dille, men svenskerne har vel altid været lidt mærkelige?

Armbånd

På Brattholmen skole, Sotra, vil rektoren forbyde eleverne at bære en bestemt slags plastik armbånd, angiveligt fordi de udgør en slags farvekode for seksuelle præferencer! Se Bergens Avisens omtale her: Altså: hvis man har et blåt armbånd, så betyder det mundsex og har man et sort, så betyder det samleje (eller sådan noget...). Der var indslag på TV nyhederne i går om det, og en masse forargede bedehusforældre mm, som udtalte sig. Det hele er selvsagt en storm i et glas vand. Og forfærdeligt naivt! "Vi forbyder farvede plastikarmbånd, for så har vi løst problemet med utidig seksuel signalering i skolen! Basta!" Jeg tvivler på at et sådant fænomen havde fået nogen til at løfte et øjenbryn i Danmark. Eller?

Agent X

Jeg er i gang med at læse "Koder" af Simon Singh. Det er en bog som forsøger at give et billede af kryptografiens historie. Den bruger kendte historiske begivenheder, hvor kryptering har spillet en rolle (retssagen mod Maria Stuart og selvsagt knækningen af tyskernes Enigma krypterings apparat under anden verdenskrig...osv.) Det er altsammen meget spændende. Særlig er historien om hvordan det lykkedes de allierede at knække Enigma interessant. Der findes en dansk hjemmeside om denne maskine: http://www.fynweb.dk/webrd/Enigma_kodninger.html 

hits