I køkkenet

Selvom en norsk kok har vundet Paul Bocuse's kokkekonkurrence, er der ganske langt fra dette til køkkenet hos folk flest. Visse ting er standard i de fleste køleskabe, såsom brunost og fårepølse.
Enkelte ting har andre navne end på dansk. Her kommer en lille liste:

 melis Er flormelis
 kaviar Torskerogn på tube. Dette er et must i det norske køleskab. Man spiser den på brød, med majones.
 smultring Det er, hvad amerikanerne kalder for en donut. Altså en krans af dej, stegt i fedt.
 kavring Tvebak.
 grilljermel Dette er rasp. Bruges til panering og den slags.
 rømme Har jeg været inde på før. Et surmælksprodukt, som kan minde lidt om creme fraiche. Bruges til rømmegrød. 

 

 

 

 

 

 

 

 

I skabet må man naturligvis have fladbrød og prim. Det sidste er smøreostversionen af brunost. Børnene elsker det. Jeg synes det er sådan bob-bob.

Velbekomme!


bookworm

Jeg skylder mine læsere, og ikke mindst Grith, at reklamere lidt for bookworm.dk, som er "en god dansk bogportal, der henvender sig til et bredt udvalg af de danske læsere", som det står formuleret på sitet. Man kan finde en masse om bøger af enhver slags. Min egen tilknytning er, at jeg skriver anmeldelser for dem. Hovedsageligt klassisk litteratur og biografier. Det er som en fortsættelse af litteraturportalen hos Jubii, som Grith var redaktør for. Den blev nedlagt ved årsskiftet og derfor har hun besluttet at fortsætte på egen hånd. Jeg blev glad, da hun spurgte mig om jeg kunne tænke mig at fortsætte i hendes nye projekt. Hun gør en kæmpe indsats og jeg synes at den nye portal er blevet rigtigt flot!
Jeg ville gerne lægge en link til Bookworm i min liste over links, men efter at Sprayblogg indførte den nye betalingsordning, er det ikke så ligetil. Det vil sige: for at kunne gøre det, må jeg benytte et af de nye layouts, der gør det enklere at lægge links til. Men så forsvinder jo mit (enormt kedelige) hjemmelavede "layout" og samtidig er jeg ikke sikker på, om jeg kan beholde de links, der allerede ligger der. Eller om jeg må lægge dem ind på ny? Løsningen er formentlig, at jeg begynder at betale for tjenesten. Det bliver dog ikke lige med det første...

Cognac

Den mest populære spiritus heroppe i Norge, er uden tvivl cognac. Norge ligger i verdenstoppen når det kommer til mest konsumeret cognac per indbygger. Og hos vinmonopolet er listen over VSOP og XO flasker lang. Jeg har bemærket at markedsføringen i stadig stigende grad benytter historien om den Norske idealist og igangsætter, som rejser ned til distriktet og etablerer et destilleri. Med historierne om Larsen og Bache-Gabrielsen som model. Således er en lang række mærker dukket op, med såkaldt Norsk cognac. Braastad, Jon Bertelsen, Nansen og tilmed en Bergen cognac.
Det hele minder jo lidt om successen med single-malt whiskey. Som min bror, der undrer sig over at de Skotske whiskey producenter tilsyneladende var i stand til at forudse eksplosionen i efterspørgsel, for f.eks. 12 år siden. (Whiskeyen har jo lagret i 12 år, som et mindstekrav.) Gad vide om al den lagrede whiskey virkelig er så gammel som påstået?
Det viser sig da også, at nogle af disse udvandrede Norske cognac-entusiaster ikke drog afsted i forrige århundrede. Men for fem år siden!

Endelig!

Nu har jeg fået bredbånd! Jeg har lige installeret det, og det virker! Håber at dette kommer til at betyde lidt flere indlæg fra mig her på webloggen fremover.

hits