Strømpriser

Vi nærmer os vinteren og derfor vil mange begynde at bekymre sig om strømpriserne. Norge er jo mere end selvforsynende med elektricitet, fordi man har udnyttet mulighederne for vandkraft rundt omkring i landet. Det er jo en næsten gratis energikilde, når man ser bort fra investeringen i selve kraftværkerne. Eneste problem er, hvis nedbørsmængderne bliver for små og vandreservoirene derfor skrumper ind. Så kan der ikke hentes så meget energi ud som sædvanligt og dermed stiger priserne. I "gamle dage" var elværkerne mere eller mindre offentligt ejede/styrede, hvilket gjorde en generel fast pris på strøm mulig. Men sidenhen er også denne branche blevet privatiseret, med det resultat, at der konkurreres på livet løs. Foruden vandmangel styres priserne også af efterspørgslen fra udlandet, deriblandt fra Danmark, og det gør at prisen godt kan være høj, selvom reservoirene er fyldte! Det går især ud over de svageste i samfundet, der godt kan mærke når regningen pludselig tredobles! Eftersom stort set al opvarmning foregår med elektricitet heroppe, sker det, at ældre mindstepensionister sidder og fryser til de pådrager sig lungebetændelse, når det er koldest.
Selv har jeg sikret mig med en fastprisaftale. Den binder os til den samme levenrandør i et år (f.eks.) men garanterer til gengæld en fast pris pr. kilowatt-time. Som det fremgår af tabellen i linken, så er det en del billigere at købe strøm i Norge, end i Danmark (her eksemplificeret ved et eksempel fra Næstved kommune). Det er jo ikke så almindeligt at finde ting, som er billigere heroppe, men dette er én af dem.

Naust

naust
Her på Vestlandet har havet altid haft en stor betydning for folk. Det er havet, som har gjort det muligt, at opretholde tilværelsen her. Særligt når man ser historisk på det. I det moderne samfund er det i nogen grad stadig sådan. Selvom det nu kun er en lille del af befolkningen, som faktisk har havet som arbejdsplads.
Men romantikken lever. Mange nordmænd har båd og en del har i tillæg et naust (bådhus). Overalt finder man disse, i små vige og sund. Der ligger de og bidrager til skærgårdsidyllen. Sådan er det også her på Sotra, hvor billedet er taget. Som man ser er der nogen, der har råd til det!
Enkelte naust er indrettet med regulære lejligheder og alle moderne faciliteter. På den måde kan naustet næsten blive et alternativ, til dét at have hytte på fjeldet.

Lav aktivitet

Når jeg har været lidt mindre aktiv med bloggingen den seneste tid, skyldes det flere ting. Dels har jeg haft andre gøremål, og dels har jeg haft tekniske problemer, når jeg endelig har haft tid. Det giver sig udslag i, at jeg ikke kan lagre og publicere, men i stedet bliver "smidt af" efter lang tids venten. Til tider kan jeg ikke engang åbne teksteditoren.
Jeg havde bestilt bredbånd, via en PC-aftale med mit arbejde, men nu viser det sig at Telenor (trods gentagne løfter om det modsatte!) alligevel ikke kan levere det, siden den lokale central ikke er udbygget endnu. Så jeg kommer nok ikke til at få løst disse problemer i nær fremtid, ligesom jeg vistnok også kommer til at droppe en eventuel overgang til blogging med Wordpress på eget domæne. Jeg tør ikke engang tænke på antallet af mulige problemer det kunne medføre.
(Sorry, David!)

Verber

Ordlisten i dag er nogle verber, som vi enten ikke har mage til på dansk, eller som har en lidt anden betydning.
herme
Herme betyder at efterabe, eller imitere. Slutt å herme, siger lillesøster i bagsædet, når broren gentager alt hvad hun siger. Gåseøjne (anførselstegn) hedder også hermetegn.
glise
Betyder at smile, eller at vise tænder. Slangordet dollargrin bliver på norsk til dollarglis.
flire Har næsten samme betydning, smile eller småle. Eventuelt lidt ondskabsfuldt.
naske
Dette er hvad butikstyve gør. Småstjæle, betyder det.
springe Kan betyde det samme som på dansk. Men bruges også her om det at løbe. Jeg sprang for å rekke bussen, f.eks.
Listen repræsenterer mit helt personlige syn på ordenes betydning og jeg sætter stor pris på enhver form for kommentarer, rettelser eller indspil.

Skattelisterne

I fredags blev skattelisterne offentliggjort. Det er en speciel norsk tradition, at skatteetaten hvert år offentliggør ligningen. På den måde kan alle kontrollere, hvad hvemsomhelst tjener, har i formue og hvad de har betalt i skat. Aviserne flyder over med artikler om hvor stor en formue de rigeste har, og hvor meget kendte popstjerner, fodboldspillere eller TV-værter tjener. Denne tradition er ganske omstridt og giver altid anledning til debat. Mange synes dårligt om at der er indsigt i forhold, de anser for private. Fra i fjor blev spasen reduceret lidt, med nye retningslinier, men man har stadigvæk tilgang til listerne, så begrænsningerne var nok kosmetiske. Man har dog ikke mulighed for at downloade listerne længere, ligesom de kun vil være tilgængelige i tre uger.
For mig som dansker virker det hele lidt underligt. Selvfølgelig pirrer det nysgerrigheden, men jeg har lidt dårlig samvittighed, når jeg studerer listerne over de rigeste, og kjendiserne. Og for min skyld kan de godt undværes.

Norske syngesild

Internationalt har Norge vel aldrig haft de helt store gennembrud, når vi taler popmusik. Hvis man ser bort fra "Aha" med megahittet "Take on me" (den, med pigen, som følger sin helt ind i tegneserien) og enkelte andre, er det småt med succeser. Akkurat som i Danmark, egentlig.

I fodsporene på en anden succesfuld, norsk artist, Lene Marlin, er der for tiden en ren eksplosion af syngesild heroppe. De er lidt forskellige allesammen, men fælles for de fleste er, at de forsøger at få et internationalt gennembrud. Her er en kort gennemgang. Tilgiv mig, hvis jeg har glemt nogen, men om et par år har vi alle glemt de fleste af dem! (Som de sagde en dag, i et norsk satireprogram: "Hvad blev der egentlig af Whigfield? - Den lo jeg meget af...)

Annie spår jeg en kort, men udbytterig karriere. Med hendes hit "Chewing gum" giver hun et bud på en norsk Kylie Minogue. Hun fabrikerer ørehængere og det lille, kokette vrik med numsen, på tyggegummi videoen skal nok bringe hende langt omkring.

Maria Mena er der trods alt nok lidt mere substans i. Hun skriver meget personlige tekster, og har noget, som er anderledes. Faktisk har jeg overvejet simpelthen at gå til indkøb af en plade med hende! Hun har optrådt hos David Letterman, så hendes lykke er nok gjort...

Maria Arredondo trådte ind på popscenen i en duet med "den norske dreng fra A1", Christian et-eller-andet. Hun prøvede, med en vis succes, at lancere årets sommerhit, "Mad summer", og der satses vist knaldhårdt fra pladeselskabet. Hun er vel en slags tækkelig udgave af Christina Aguilera, som erklærer, at hun aldrig kommer til at smide tøjet, for at blive populær. Så er vi to! Hun er rekrutteret fra det markante, kristne musikmiljø heroppe, og skal nok blive et hit hos baptisterne og dem dér.

Marion Ravn var den sexede halvdel af duoen "M to M". Pladeselskabet fandt vist ud af, at vejen til hitlisterne måtte være uden den knapt så sexede veninde, men det helt store gennembrud lader vente på sig.

Winta er lidt mere min kop te. Solide R&B sange, men det hele er nok hørt før. Jeg tvivler på at hun kommer til at gøre det stort internationalt, dertil er konkurrencen simpelthen for hård.

Wenke Knutson har jeg ikke kunnet finde så meget om, mærkeligt nok (stavefejl?). Men hendes videoer er at se hele tiden, når man zapper forbi disse her chatprogrammer, som kører udenfor den normale sendetid.

Om det kan lade sig gøre at slå igennem på norsk, det vil tiden vise for Dina. Jeg kender ikke så meget til hendes musik, men hvem ved?

Der er sikkert mange flere. But who cares?


hits