Fodbold

De sidste elleve år er den norske Tippeliga blevet vundet af Trondhjems stærkeste fodboldklub Rosenborg. Men sådan bliver det ikke i år. Mens andre klubber (deriblandt desværre ikke længere Bergensklubben Brann!) kæmper om guldmedaljerne, så ligger Rosenborg nu på kvalifikationspladsen lige over de to nedrykkere! Det er virkelig mærkeligt at se hvordan en klub, der blandt andet har stolte traditioner i Champions league (slog så vidt jeg husker selveste Milan i Italien engang!), nu har problemer med formodet svagere modstandere.
Den forhenværende succestræner Nils Arne Eggen mener problemerne skyldes dårlig håndtering af trænerspørgsmålet, da han trådte tilbage for nogle år siden. Jeg mener at problemerne skyldes, at Rosenborg scorer alt for få mål!
:)

Stortingsvalg

På mandag afholdes Stortingsvalget. Det har været en lidt fjern oplevelse for mig, fordi jeg ikke har stemmeret. Det bliver så svært at engagere sig, når man ikke har nogensomhelst indflydelse på resultatet.
De seneste prognoser ser ud til at antyde en vis fremgang for højresiden, men nu får vi se på mandag.
Det tegner altså til en valgsejr til Fremskridtspartiet, mens Socialistisk venstre (der vel nærmest kan sammenlignes med Socialistisk folkeparti i Danmark) ser ud til at blive den store taber.
Blogging spiller forresten en vis rolle i valgkampen. Det er selvfølgelig interessant, men gør næppe den store forskel. Mit overordnede indtryk af debatten  (den smule jeg har opsnappet) er at alle kritiserer de andre, og at der tales forbavsende lidt om overordnede emner og langsigtig politik. Alle partierne skiftes til at overbyde hinanden, hvad enten de nu lover skattelettelser, mere til skole og ældreomsorg eller flere børnehavepladser.
Selvom højrefløjen vinder terræn, er det langt fra sikkert at den kan finde ud af at danne regering. Derfor kan det hele faktisk munde ud i en løsning, der minder om den nuværende: borgerlig mindretalsregering, med Kristeligt folkeparti, Venstre og Højre. Krf og tildels Venstre forhindrer nemlig at Frp kan deltage i en sådan regering. Jeg har tilmed hørt at Norges svar på partiet "Fælles kurs", nemlig Kystpartiet kan komme til at blive tungen på vægtskålen! Jeg for min del ved ikke om dets farverige leder, hvalfangeren Steiner Bastesen, hælder til den ene eller anden side. Men problemet er, at han sikkert kommer til at stille mange og ikke nødvændigvis særligt velgennemtænkte krav i den forbindelse.
Jeg forstår folks politikerlede, men alligevel skal der her fra tokblog lyde en opfordring om at gå til valgurnerne på mandag. Hav et godt valg.

Rallarvegen

Rallarvegen

I lørdags var vi syv voksne drenge som kørte til Flåm og gik om bord i Flåmsbanen. Det er en togbane, som går fra den lille by Flåm og op til Myrdal, der er en station på jernbanen Bergen-Oslo. Mellem de to stationer er der en stigning på mere end 800 meter! Det er en utroligt smuk rejse. Det ene storslåede panorama erstatter det næste og turen, der er godt 20 km kort, er noget helt specielt.
Fra Myrdal tog vi så Bergensbanen videre til Haugastøl, hvor vore cykler ventede. Vi cyklede så tilbage til Myrdal, en tur på omkring 60 km. Ad rallarvegen, oprindelig forsyningsvei for rallarne, altså arbeiderne som byggede jernbanen. Børster kaldtes de i Danmark.
Turen var knaldhård, da vejens kvalitet ikke ligger i belægningen og det hele tidvis forekom mig som var jeg pludselig deltager i Paris-Roubaix eller noget.
Om søndagen trillede vi fra Myrdal og gennem Flåmsdalen, der er noget af det smukkeste jeg har set heroppe.
Absolut en tur at anbefale folk. Men man bør nok træne lidt mere end et par timer søndagen i forvejen. (Spørg mig - jeg ved det!). 

Naboer

Man hører jo ofte om de temperamentsfulde italienere og andre noget kantede generaliseringer, men heroppe i nord kan blodet også blive hedt. Og danske læsere af min blog husker måske filmen "Naboerne" fra 1966? Nå, ikke? Men det er måske heller ikke nødvændigt. Se blot denne nabostrid fra Os kommune, som ligger syd for Bergen. Kommunen er ellers bedst kendt for sin borgmester,der er fremskridtsmand, og somme vil måske hævde at der er en sammenhæng? At have hyggelige naboer er meget behageligt, når man læser om hvordan en uenighed kan løbe fuldstændigt over gevind!


Ost

Det jeg nok savner mest hjemmefra, er dansk ost. Eller ost med smag, som jeg plejer at sige.
I Norge er der ikke tradition for dette. Man har et ret begrænset udvalg og de har næsten allesammen tilfælles, at de ikke har nogen særligt markant smag.
For det første har man selvfølgelig brunosten. Den mest udbredte type er Gudbrandsdalost også kaldet G35. En vigtig ingrediens i brunost er gedemælk. Brunost kaldes også myseost. Myse er det samme som valle. Så man blander valle fra komælk, med en større eller mindre del gedemælk og koger det langsomt ind. På et tidspunkt vil mælkeblandingen karamellisere og begynde at blive fastere. Processen tager mere end et døgn og der skal røres rundt hele tiden! Der findes faktisk stadig steder, hvor man fremstiller osten på gammeldags maner. Små landbrug kan have et lille udsalg, hvor man kan købe brunost (blandt andre produkter). De sælger som regel den ægte type, som er lavet på ren gedemælk. De fleste er små, men enkelte slår sig op som konkurrenter til de store.
Konkurrencen er dog hård. fordi Tine, som er mejerigiganten her på samme måde som Arla er det i Danmark, gør det omtrent umuligt at komme ind på markedet. Et enkelt mejeri, Synnøve Finden, har dog klaret det.
Foruden brunost spiser man gulost, som enten er af Gouda-typen eller mere som emmenthaler (Jarlsberg ost).

Jeg prøvede engang en lagret gulost. Den smagte af lige så lidt som en ikke-lagret! Så når jeg er i Danmark køber jeg altid en masse mellemlagret Danbo med mig hjem! Desværre bliver den hurtigt spist op. Da må jeg ty til franske oste eller blå Castello. Det er ikke værst, men frygteligt dyrt.


Syttende maj

I dag er det Norges nationaldag. Vi holder fri og i alle landets byer og bygder går folk i optog, for at fejre landets grundlov og Norges uafhængighed. I år er lidt speciel, fordi Norge har hundrede års jubilæum. I 1905 skiltes Norge fra unionen med Sverige. En væsentlig person i denne unionsopløsning var Bergenseren Christian Michelsen, der foretog betydningsfulde beslutninger i de kritiske dage, juni 1905.

Svenske historikere har fundet ud af, at Norge og Sverige faktisk var nærmere en krig, end man hidtil har troet. Militære og konservative kræfter i Sverige mente at man burde besætte Norge, for at forhindre adskillelsen. Men heldigvis vandt fornuften og Norge kan i år fejre hundrede års uafhængighed.

Senere i dag skal vi gå i optog fra skolen og fejre. Bjørnstierne Bjørnson indførte "barnetoget", som sætter børnene i centrum og det er først og fremmest børnenes dag i dag. Jeg vil slutte af med det man plejer at sige til hinanden heroppe på denne dag:

"Gratulerer med dagen!"


Cognac

Den mest populære spiritus heroppe i Norge, er uden tvivl cognac. Norge ligger i verdenstoppen når det kommer til mest konsumeret cognac per indbygger. Og hos vinmonopolet er listen over VSOP og XO flasker lang. Jeg har bemærket at markedsføringen i stadig stigende grad benytter historien om den Norske idealist og igangsætter, som rejser ned til distriktet og etablerer et destilleri. Med historierne om Larsen og Bache-Gabrielsen som model. Således er en lang række mærker dukket op, med såkaldt Norsk cognac. Braastad, Jon Bertelsen, Nansen og tilmed en Bergen cognac.
Det hele minder jo lidt om successen med single-malt whiskey. Som min bror, der undrer sig over at de Skotske whiskey producenter tilsyneladende var i stand til at forudse eksplosionen i efterspørgsel, for f.eks. 12 år siden. (Whiskeyen har jo lagret i 12 år, som et mindstekrav.) Gad vide om al den lagrede whiskey virkelig er så gammel som påstået?
Det viser sig da også, at nogle af disse udvandrede Norske cognac-entusiaster ikke drog afsted i forrige århundrede. Men for fem år siden!

Julebuk

Julebuk

Dette indlæg er noget forsinket. Jeg forsøgte at poste det på nytårsaften, men kunne ikke få det til at fungere. Her i Norge er der tradition for, at ungerne klæder sig ud og stemmer dørklokker for at tigge slik (godteri). Det kaldes julebukk og de forventes at synge en julesang, når man åbner døren. Og af uransalige årsager finder det sted nytårsaften! Det er meget sødt, når de små poder står med sørøverhatten eller fehåret helt ned i øjnene, krammende en plastikpose og synger "We wisju amery chrismas".

Som så mange andre steder i verden, blev nytårsfejringen dæmpet noget af bevidstheden om de forfærdelige hændelser i sydøstasien. Mange fulgte opfrodringene om at bruge pengene tiltænkt fyrværkeri til hjælp i stedet for. Der løber adskillige aktioner af stablen i denne weekend og viljen til at give penge er stor. Jeg tænker at der nok bliver et vakuum for hjælpeorganisationerne, når det drejer sig om at samle penge ind til andre formål? 
Et noget forsinket godt nytår til alle.


Julenøtter

Visse traditioner er uafvendelige i julen. Hver aften sender NRK et lille quizprogram, kaldet julenøtter. Så længe jeg har haft noget med Norge at gøre har Roald Øyen været fast inventar i fjernsynet, både her i julen og også til påske, med tilsvarende påskenøtter. Det er folks geografiske kundskaber som testes og man kan vinde en kop eller noget.
En anden fast tradition er "Grevinnen og hovmesteren" som vises for 117. gang. Af uransalige årsager vises den heroppe på lillejuleaften, mens vi i Danmark kender den fra Nytårsaften. Alle kender replikkerne "Same procedure as last year, miss Sophie?"; "Same procedure as every year, James!". Og så videre. Som det ses af linken kan denne lille sketch afstedkomme ophedede debatter, år efter år. Jeg så den i år og lo, men ikke af sketchen. Min otteårige datter så filmen for første gang og jeg lo, fordi hun lo.

Romjul

Dagene mellem jul og nytår kaldes for romjulen på norsk. Vi bruger dagene sammen med familien, spiser til vi revner (f.eks. resten af juleskinken, på groft brød og med sennep) og drikker kaffe, hvor de syv slag er fast inventar. Ifølge traditionen bør enhver husmor, med respekt for sig selv, bage syv forskellige slags småkager. De har navne som bordstabler, pepperkaker, berlinerkranse, fattigmann, goro, smultringer og krumkaker. Jeg plejer at tage nogle kilo på i julen, for selv om svigermor nøjes med en fire, fem forskellige slags, så er det svært at sige nej. Og måltiderne kommer tæt!

Pyramide

For tiden skriver aviserne heroppe en hel del om et pyramideselskab, "The 5 percent community" eller T5PC, som for nylig gik konkurs. Man anslår at omkring 70.000 nordmænd har tabt penge (faktisk anslås det op mod en milliard tilsammen!) i selskabet, der bygger på det kendte pyramideprincip. Man måtte betale 10.000 i startpenge og pengene kanaliseredes naturligvis hele tiden opad i systemet. Folk længere ned i pyramiden måtte overtale andre til at være med, for selv at få penge i kassen. Eftersom der er et begrænset antal mennesker i Norge, der har lyst til at deltage, så løber systemet til slut tør for penge (i form af nye investorer.) Dem, som sidder nederst i pyramiden taber alt og kun dem, der er i den øverste tiendedel, eller så, tjener noget. Helt i toppen scorer de kassen.
Hele molevitten er selvsagt ikke lovlig, men metoden skjules bag pseudosalgsvirksomhed. Det gør det vanskeligt at tage bagmændene.
Jeg forundres lige meget hver gang. Hvorfor hopper så mange på limpinden? Det skorter ellers ikke på advarsler. For det er jo ikke første gang dette forekommer.
Læs mere hos Norges svar på "Ekstrabladet", "VG" (eller "Verdens gang".)

Strømpriser

Vi nærmer os vinteren og derfor vil mange begynde at bekymre sig om strømpriserne. Norge er jo mere end selvforsynende med elektricitet, fordi man har udnyttet mulighederne for vandkraft rundt omkring i landet. Det er jo en næsten gratis energikilde, når man ser bort fra investeringen i selve kraftværkerne. Eneste problem er, hvis nedbørsmængderne bliver for små og vandreservoirene derfor skrumper ind. Så kan der ikke hentes så meget energi ud som sædvanligt og dermed stiger priserne. I "gamle dage" var elværkerne mere eller mindre offentligt ejede/styrede, hvilket gjorde en generel fast pris på strøm mulig. Men sidenhen er også denne branche blevet privatiseret, med det resultat, at der konkurreres på livet løs. Foruden vandmangel styres priserne også af efterspørgslen fra udlandet, deriblandt fra Danmark, og det gør at prisen godt kan være høj, selvom reservoirene er fyldte! Det går især ud over de svageste i samfundet, der godt kan mærke når regningen pludselig tredobles! Eftersom stort set al opvarmning foregår med elektricitet heroppe, sker det, at ældre mindstepensionister sidder og fryser til de pådrager sig lungebetændelse, når det er koldest.
Selv har jeg sikret mig med en fastprisaftale. Den binder os til den samme levenrandør i et år (f.eks.) men garanterer til gengæld en fast pris pr. kilowatt-time. Som det fremgår af tabellen i linken, så er det en del billigere at købe strøm i Norge, end i Danmark (her eksemplificeret ved et eksempel fra Næstved kommune). Det er jo ikke så almindeligt at finde ting, som er billigere heroppe, men dette er én af dem.

Naust

naust
Her på Vestlandet har havet altid haft en stor betydning for folk. Det er havet, som har gjort det muligt, at opretholde tilværelsen her. Særligt når man ser historisk på det. I det moderne samfund er det i nogen grad stadig sådan. Selvom det nu kun er en lille del af befolkningen, som faktisk har havet som arbejdsplads.
Men romantikken lever. Mange nordmænd har båd og en del har i tillæg et naust (bådhus). Overalt finder man disse, i små vige og sund. Der ligger de og bidrager til skærgårdsidyllen. Sådan er det også her på Sotra, hvor billedet er taget. Som man ser er der nogen, der har råd til det!
Enkelte naust er indrettet med regulære lejligheder og alle moderne faciliteter. På den måde kan naustet næsten blive et alternativ, til dét at have hytte på fjeldet.

Skattelisterne

I fredags blev skattelisterne offentliggjort. Det er en speciel norsk tradition, at skatteetaten hvert år offentliggør ligningen. På den måde kan alle kontrollere, hvad hvemsomhelst tjener, har i formue og hvad de har betalt i skat. Aviserne flyder over med artikler om hvor stor en formue de rigeste har, og hvor meget kendte popstjerner, fodboldspillere eller TV-værter tjener. Denne tradition er ganske omstridt og giver altid anledning til debat. Mange synes dårligt om at der er indsigt i forhold, de anser for private. Fra i fjor blev spasen reduceret lidt, med nye retningslinier, men man har stadigvæk tilgang til listerne, så begrænsningerne var nok kosmetiske. Man har dog ikke mulighed for at downloade listerne længere, ligesom de kun vil være tilgængelige i tre uger.
For mig som dansker virker det hele lidt underligt. Selvfølgelig pirrer det nysgerrigheden, men jeg har lidt dårlig samvittighed, når jeg studerer listerne over de rigeste, og kjendiserne. Og for min skyld kan de godt undværes.

Svampejagt



Norge er et paradis, hvis man kan lide at gå på svampejagt. Der er ikke så mange nordmænd, som spiser svampe, så skovene er fulde af lækkerierne. Om efteråret går jeg ud og leder, så snart jeg har mulighed og tid til det. Som regel kommer jeg hjem med en masse godt.
Kantareller, tragtkantareller, pigsvamp, Karl Johan, diverse andre rørhatte og velsmagende mælkehat (billedet). Efter et par timer i krattet, har jeg som regel nok til en lækker forret. Jeg holder mig stort set til disse helt sikre typer, men overvejer da at udvide med forskellige skørhatte. Får man for mange svampe kan man bare stege dem på en tør pande og hive dem i fryseren. Man har det rigtigt godt efter en frisk efterårsdag i det fri, så hermed en opfordring til andre. Blot en enkelt advarsel: der findes dødeligt giftige svampe, så det er vigtigt at kontrollere høsten nøje, og allerhelst via en af den lokale sopp-forenings godkendte kontrollører (sopp er det norske ord for svamp). De findes rundt omkring i landet og tilbyder ofte gratis kontrol i hele sæsonen. Kontakt eventuelt Nyttevekstforeningen om mulighederne hvor du bor.
Selv er jeg medlem i Soppforeningen i Bergen og har taget deres grundkursus. Dette kan anbefales.

Hvalfangst

Som det vil være de fleste bekendt, er Norge en af de nationer, som opretholder en vis hvalfangst. Trods omfattende internationale protester har man valgt at beholde et traditionsrigt erhverv, med dybe rødder i den Norske kultur. Det er særligt for at beskytte hvalfangerne oppe i nord, hvor mulighederne for beskæftigelse ellers er få. Og så er det vel også fordi Nordmænd godt kan lide at være lidt anderledes?
Det har medført lidt af hvert gennem tiden. Hvalforkæmper nr. 1, miljøterroristen Paul Watson og hans organisation Sea-Shephard, lykkedes i 1994 at sænke et hvalfangerskib. Heldigvis var der ingen ombord. Norske myndigheder forsøgte siden at få udleveret Watson (naturligt nok!), men Watson har meget indflydelsesrige venner så de amerikanske myndigheder nægtede! Man ønskede ikke engang at efterforske og retsforfølge ham i USA, trods Norsk anmodning desangående. Det kunne for så vidt være interessant at undersøge hvordan sådanne holdninger forsvares i et land, som har erklæret krig mod international terror? Men sagen er antagelig glemt nu?
Ellers er meningerne delte heroppe. Nogen mener at Norge bør standse fangsten, af hensyn til sit omdømme. Mens andre går i den anden grøft og vandrer omkring med T-shirts og påskriften: "Big Whales for Big Norwegians!".
Der reklameres i øvrigt for at spise hvalkød og det er forholdsvis let at få fat på. Her er et site, som foreslår forskellige måder at tilberede hvaler på. (På Nynorsk hedder det kval, hvilket giver en forklaring på overskriften. Et ordspil.)

Tran

Tran
Rigtige nordmænd spiser tran, altså levertran. I ethvert supermarked får man grønne flasker med stadsen og i vore dage er trannen tilsat citronsmag, hvad der dog ikke kan skjule den væmmelige smag. Det kendteste mærke er "Møllers tran", som ligefrem vises i reklamer på TV. Det lader til at generationer af fædre og mødre mener at det omtrent er umuligt at overleve barndommen, uden dagligt indtag af dette produkt. Jeg så forleden et indslag på TV om emnet. Det var i et sundheds- og helseprogram, hvor spørgsmålet naturligvis ikke var, om man kunne undvære tran som kosttilskud, men om hvad man eventuelt kunne erstatte den med! Fed fisk to gange ugentligt, omega3 tilskud eller tran i pilleform, var alternativerne. Helst suppleret med vitaminer. Strengt taget er det utroligt at der overhovedet er blevet noget ud af mig, opvokset i en tranløs kultur.
Mange sværger desuden til en vitamindrik, Sanasol, som supplement til den daglige tran.
TV-reklamerne har i øvrigt indført et meget brugt mundheld på Norsk.
En af reklamerne lader f.eks. bedstefaren få fiskekrogen i en U-båd, som i det samme bryder vandoverfladen. Barnebarnet spørger undrende:
"Tok du for mye Møllers tran, bedstefar?"
Herefter kan man blandt andet kommentere vidtløftige forslag fra politikere, med "Han har nok tatt for mye....osv."

Mere røg

Det ser ud til at spritsmuglerne har skiftet lasten ud med smøger (cigaretter). Kan det være sådan, at efter rækken af methanol-dødsfald, så er det vanskeligt at afsætte smuglersprit? Og derfor er der flere penge at hente i tobak?

Snus

Ligesom i Sverige er brugen af snus meget udbredt heroppe. Unge mænd går rundt med en fortykkelse over overlæben, og spytter sorte klatter med stor energi. Jeg har på fornemmelsen at det er et provinsielt fænomen, og ved ikke om det også gælder Oslo. Men her i Bergen ser man en del unge, som lægger klæbrigt, sortebrunt pulver ind over fortænderne, fra små, runde æsker. Siden man for nylig har forbudt rygning (røyking) i barer og restauranter, efter Irsk forbillede, kommer det nok til at blive endnu mere udbredt fremover.
( Lov om vern mot tobakksskader     § 6, stk.2)
Snus er i øvrigt forbudt i en række lande, deriblandt de fleste EU-lande, med undtagelse af bl.a. Danmark og Sverige! Så på enkelte områder er Skandinavien faktisk mere liberalt, end andre steder.
Angående rygeforbudet: For mit eget vedkommende er det en befrielse at kunne gå i byen, uden at skulle sidde med røde øjne og krassen i halsen. Men  bortset fra dette, synes jeg at forbudet er ganske rabiat. Staten skovler penge ind fra tobakken (over 60.- NOK for 20 cigaretter!), samtidig som de fører en regulær hetz mod rygerne.
Typisk for den Norske (Skandinaviske?) mentalitet blev forbudet indført uden den helt store ballade. Enkelte protester hist og her, men ellers ser det ud til at forbudet virker...

PS.: Snuslinken jeg har fundet er åbenbart et skoleprojekt lavet af nogle førsteårsstudenter ved Gol videregående skole. En tak til dem


Pølsesnak

Pølsevogne har man ikke i Norge. I hvert fald ikke som jeg ved om. Men pølser kan man få alligevel. Enten i kiosker, egentlige pølseboder eller på tankstationer.
Det almindeligste her er at spise hotdogs. Pølserne er brune og lidt kedelige at se på, smagen er somme tider ikke alt for god, gerne lidt mere røget, end pølser er i Danmark. Man får kogte, såvel som stegte pølser. De stegte med bacon om, med løg eller ost (!) indeni. Dem med ost er en besynderlig oplevelse. Og så har man her i byen en særlig perversitet: pølse i brød (altså en hotdog) med rejesalat! Det lyder jo ikke særligt godt og er det absolut heller ikke! Jeg måtte forståes prøve det, for af og til kan overraskende sammensætninger være interessante. Men i dette tilfælde: nej!
Enkelte steder (og det er vist helt almindeligt østpå?) får man pølse med lompe. Det er tynde pandekager af kogt kartoffel, mel og salt. Den vikles om pølsen, som et svøb og har en ganske melet smag. For nogen er det det eneste rigtige, men den danske gane kræver nok lidt tilvænning. Jeg har ikke rigtigt vænnet mig til det.
Den Norske sennep og ketchup er også en del mildere i smagen, end hos de Danske pølsemænd.
Af anden fast-food har man naturligvis de traditionelle, som findes overalt: burgere (McDonalds, Burgerking osv.) pizza (Peppes eller et norsk alternativ, kaldet Dolly Dimple) og kebab.
En pudsig detalje er, at pommes frites serveres med ketchup som standardtilbehør og ikke mayonnaise, som i Danmark.

Kaffe

Norsk kaffe er lettere brændt end den Danske. Smagen er god, men mild

og nærmest syrlig. Jeg har efterhånden vænnet mig til den, men den er

vanskelig for Svenskere. For deres kaffe er enormt hårdtbrændt.
Her i huset gør vi som de fleste Bergensere: vi drikker Frieles kaffe.

Herman Friele er byens kaffekonge og blev for nylig også valgt til

ordfører, eller borgmester om man vil. Han er konservativ, karismatisk

og tilsyneladende glad for at have magt. Han taler et nydeligt

Bergensk og er vild med biler. Ens mor ville have stemt på ham, fordi

han er så tiltalende. Han har lovet at rydde op i byens betrængte

økonomi, men det vil jeg nu se, før jeg tror det!


Magnus Carlsen

Som skakentusiast (se evt. min "rigtige" hjemmeside...) er det morsomt at være vidne til fænomenet Magnus Carlsen. For de som ikke ved hvem han er, skal jeg oplyse, at han er det største skak-talent vi har haft i Norden nogensinde! Magnus er kun 13 år gammel, men har allerede erhvervet stormestertitlen. Det gør ham til den for tiden yngste stormester i verden. Og han er den næstyngste, som nogensinde har erhvervet den!  I 2004 rejser han verden rundt, sammen med sin familie for at spille skak, i internationale turneringer. Han banker langt ældre, og meget erfarne stormestre overalt (hvilket f.eks. Danmarks (til tider) stærkeste spiller fik at mærke for nylig - Peter Heine Nielsen (som pt er nr. 64 på verdensranglisten!).
På Island spillede han to partier med selveste Kasparov, der regnes som verdens stærkeste skakspiller (selvom han ikke er verdensmester for tiden...). Særligt det første parti imponerede: Magnus Carlsen pressede faktisk verdensetteren hårdt (!!), men denne snoede sig ud af problemerne og klarede en remis. Det andet parti tabte Magnus så, og udtalte misfornøjet bagefter: "Jeg spillede som et barn!". Ganske morsomt sagt af en spiller, som fejrer sine sejre med en tur på McDonalds!
Han blev nr. 1, på deling med en anden stormester, i det Norske Mesterskab i år. De skal senere spille omkamp om tittelen.
Personligt venter jeg mig (som de fleste andre) noget stort af denne dreng. Hans talent er at sammenligne med et par af de allerstørste spillere gennem tiderne: Capablanca eller Bobby Fischer f.eks. Og hans ambitioner fejler ingenting. Han vil være verdensmester!
Jeg har faktisk oplevet ham live for et par år siden, da han deltog i Bergen International - som ti-årig! For tiden er han faktisk i København, hvor han deltager i Politiken Cup. Læs om Magnus hos Bergen Schackklub.

Norway Cup

I denne uge afholdes verdens største fodboldturnering på

Ekebergsletten i det sydøstlige Oslo. Norway Cup er blevet afholdt

hvert år siden 1972 og i år deltager mere end 27000 børn og unge, fra

mere end 40 forskellige nationer. En vigtig del af turneringen er

arbejdet for, at ungdom fra forskellige udviklingslande og

konfliktområder rundt om i verden, kan få mulighed for at deltage.

Således deltager f.eks. også i år et hold fra Palestina, der havde

store problemer med at komme ud fra Gaza-striben, som Israel har

lukket hermetisk. Men ved hjælp af gode kontakter, i Israel og

internationalt lykkedes det at få holdet herop. Mange hold fra Afrika,

Sydamerika og Asien har venskabsklubber rundt om i Norge, som arbejder

for deres deltagelse i Norway Cup. Primus motor disse år er Frode

Kyvåg, som Danskere måske kan huske fra hans tid som træner for

Bækkelaget håndboldklub, hvor Anja Andersen spillede i sin tid.
Selvom jeg ikke spiller fodbold, synes jeg det er en fantastisk ting,

når det kan lade sig gøre at afholde et sådant arrangement.


Fremskridtspartiet

I Norge lever Fremskridtspartiet i bedste velgående. Det er lykkedes partiets leder, gennem mange år, Carl I Hagen, at holde sammen på de mildt sagt brogede tropper og diverse interne slagsmål har ikke ført til en deling, sådan som det skete i Danmark. Han kvittede sig for nogle år siden med nogle markante, men rabiate, partifæller og har siden søgt mod midten, med fokusering på ældrepolitik og indvandringsspørgsmålet.
En svensk kollega sagde engang, at det er et rigtigt sommerferieparti. Det var på et tidspunkt op til et valg, hvor meningsmålingerne gav FrP tårnhøje stemmeprocenter. "Folk sympatiserer med dem, når de sidder i solen med deres drink. Men når hverdagen begynder igen, så falder mange fra.."
Det stemte nogenlunde, men er (desværre?) nok et parti, som har bred appel.
Netop nu har Hagen skabt røre i andedammen, med ganske krasse udtalelser. Det skal nok give anledning til en del stemmeflytteri.
Fremskridtspartiet er ikke stuerent, i de andre partiers øjne. Så derfor tages de ikke med i regeringen, men er naturligvis en stærk oppositionsfaktor. Selv kunne jeg ikke drømme om at stemme på dem, hvilket næppe kan komme bag på trofaste læsere....

Fingerbøl

Revebjelde
Akkurat på denne tid blomstrer den plante, som jeg forbinder mest med Vestlandet. Foruden fyrretræet, naturligvis. På Norsk kaldes den for Revebjelde og det Danske navn er Fingerbøl. Det systematiske navn er Digitalis, en plante som er giftig og indeholder et stof af samme navn (digitalis), der benyttes som hjertemedicin.

hits