Norske syngesild

Internationalt har Norge vel aldrig haft de helt store gennembrud, når vi taler popmusik. Hvis man ser bort fra "Aha" med megahittet "Take on me" (den, med pigen, som følger sin helt ind i tegneserien) og enkelte andre, er det småt med succeser. Akkurat som i Danmark, egentlig.

I fodsporene på en anden succesfuld, norsk artist, Lene Marlin, er der for tiden en ren eksplosion af syngesild heroppe. De er lidt forskellige allesammen, men fælles for de fleste er, at de forsøger at få et internationalt gennembrud. Her er en kort gennemgang. Tilgiv mig, hvis jeg har glemt nogen, men om et par år har vi alle glemt de fleste af dem! (Som de sagde en dag, i et norsk satireprogram: "Hvad blev der egentlig af Whigfield? - Den lo jeg meget af...)

Annie spår jeg en kort, men udbytterig karriere. Med hendes hit "Chewing gum" giver hun et bud på en norsk Kylie Minogue. Hun fabrikerer ørehængere og det lille, kokette vrik med numsen, på tyggegummi videoen skal nok bringe hende langt omkring.

Maria Mena er der trods alt nok lidt mere substans i. Hun skriver meget personlige tekster, og har noget, som er anderledes. Faktisk har jeg overvejet simpelthen at gå til indkøb af en plade med hende! Hun har optrådt hos David Letterman, så hendes lykke er nok gjort...

Maria Arredondo trådte ind på popscenen i en duet med "den norske dreng fra A1", Christian et-eller-andet. Hun prøvede, med en vis succes, at lancere årets sommerhit, "Mad summer", og der satses vist knaldhårdt fra pladeselskabet. Hun er vel en slags tækkelig udgave af Christina Aguilera, som erklærer, at hun aldrig kommer til at smide tøjet, for at blive populær. Så er vi to! Hun er rekrutteret fra det markante, kristne musikmiljø heroppe, og skal nok blive et hit hos baptisterne og dem dér.

Marion Ravn var den sexede halvdel af duoen "M to M". Pladeselskabet fandt vist ud af, at vejen til hitlisterne måtte være uden den knapt så sexede veninde, men det helt store gennembrud lader vente på sig.

Winta er lidt mere min kop te. Solide R&B sange, men det hele er nok hørt før. Jeg tvivler på at hun kommer til at gøre det stort internationalt, dertil er konkurrencen simpelthen for hård.

Wenke Knutson har jeg ikke kunnet finde så meget om, mærkeligt nok (stavefejl?). Men hendes videoer er at se hele tiden, når man zapper forbi disse her chatprogrammer, som kører udenfor den normale sendetid.

Om det kan lade sig gøre at slå igennem på norsk, det vil tiden vise for Dina. Jeg kender ikke så meget til hendes musik, men hvem ved?

Der er sikkert mange flere. But who cares?


Odd Nordstoga

En gang i mellem må de store, internationale artister, se sig slået af ukendte, lokale helte. Denne sommer lå Odd Nordstoga således nummer et på landets hitlister, med "Kveldssong for deg og meg" i lang tid. Denne visesanger og bondedreng synger på tyk Telemarksdialekt og det store hit har følgende underfundige tekst:

Kveldssong (for deg og meg)
tekst: Ragnar Hovland / musikk: Odd Nordstoga

Grisen står og hyler
i den stille kveld.
(Han skal ikkje slaktast
men hyler likevel.)

Fir'og tjue kråker
sit på ein madrass
Endå ei vil sitje
men det er ikkje plass.

Månen står og lyser,
rund og feit og kvit.
Reven Kjem frå skogen
og luskar hit og dit.

Fiskane i havet,
søv og drøymer søtt.
Nøkken nedi tjernet
har eg aldri møtt.

Mor og far har lagt seg.
Eg er vaken, eg.
No klatrar eg ut glaset,
Så springer eg bort til deg.

/:Mens grisen står og hyler
og månen lyser kvit.
Sit du og eg på taket
og ler og pratar skit.:/

Alle norske børn kan mindst de to første vers, bare for at give et billede på hans popularitet.
Det er muligt at høre et uddrag på hans hjemmeside, under posten utgjevingar (nynorsk for udgivelser!). Se pladen "Luring".
Jeg synes sangen er charmerende og fin. Måske er Nordstoga en slags Norsk svar på Niels Hausgaard? (OK, uden det politiske engagement eller satiren, men det kommer måske med tiden?.)
Og det er da dejligt, at de nationale af og til kan tage luven af Britney og alle de andre.


Silje Nergaard


Denne post skulle egentlig have været i pinsen. For da var jeg i Rosendal, til musikfestival. Rosendal ligger i Sørhordaland, hvor Hardangerfjorden skærer sig dybt ind i landet. De er stolte af at have været Norges eneste baroni. Et gods fra midten af 1600-tallet ligger omgivet af høje fjeld, omkranset af en stor park. Og en pragtfuld rosenhave hører naturligvis til.
Vi var til koncert om aftenen, med Norges jazz-dronning, Silje Nergaard. Det blev en rigtig god oplevelse. Hun har en kælen, næsten sød stemme, som hun behersker til fuldkommenhed. Med sig har hun en gruppe særdeles kompetente musikere, og bandet strålede af spilleglæde og energi. De spiller selvkomponeret musik, som Silje i det store hele selv står for. Og som bandet efterfølgende er med til at fuldkommengøre. Bandet behersker det hele: fra de stille, lyriske ballader, over elegant bossanova og til den pumpende energiske bebop.
Særligt var jeg imponeret over pianisten, Trond Gustavsen, som til tider så ud til at spille med både arme og ben på indtil flere keyboards. Uden på noget tidspunkt at miste nerven i musikken.
Numre som "I don't want to see you cry" og "Take a long, long walk" var fremført med indlevelse og charme. Og en overraskende version af "This is not America" med David Bowies tekst til Pat Meheny's musik. Sidstnævnte har Silje faktisk turneret med.
Efter koncerten anførte jeg, at vi nok har hørt Silje Nergaard på højden af hendes karriere. Hun har 8 albums bag sig, vandt årets "Spillemandspris" og så er hun jo altså også en rigtig dejlig dame.
Jeg havde en skøn aften, og blev med det samme en stor fan af hende. Kan anbefales på det varmeste.


Kaizers Orchestra

Jeg har tænkt mig at præsentere udvalgte Norske musikere, som enten er meget populære her, eller som jeg selv sætter pris på. Måske også enkelte, jeg bare finder tilstrækkeligt særnorske, til at nævnes.
Mit første valg er et lidt specielt, Norsk orkester, som også har optrådt i Danmark. Nemlig Kaizers Orchestra.
De spiller en mærkværdig blanding af salmemusik, rock, fransk havneknejpe harmonika, balkanenergi og zigeunerjazz. Eller ingen af delene, bare deres egen, helt specielle blanding.
De har trampeorgel og elguitar, trommer og bas. De har olietønder og bilfælge, som de betjener med rørtænger eller vandrør. De har hele to karismatiske forsangere og så spiller de med en helt formidabel glæde og energi!
Teksterne er utrolige: i en verden med gangstere, søfolk og romanifolk udspiller sig følelsesladede handlinger, med drab, russisk roulette, dans, salmer, anger og håbløshed. Sunget på siddis, som er navnet på dialekten fra Stavanger. Uforglemmelige linier som:

At den som tar hånd om min Constanze
får min hat, får mine sko, får min extravaganza!
Ta kontrol på kontinentet.

eller

Det fins ei trapp som går ned til en kjeller
Den er så trang at du må gå sidelængs
Og på veggen henger tjukt med bilder av folk
som har gått ner, men som ingen ser igjen...

eller

Taket var sprengt vekk og huset stod i brann
Ute var krigen, men inne var det sang.

Jeg sendte en Dansk ven til koncert med gruppen, i København.
Han skrev tilbage at det var den bedste koncert han havde været til nogensinde! Får du chancen til at se dem live, så tøv ikke!

PS.: Musikken er lidt speciel, så ikke alle synes om dem. Men ikke giv op efter et enkelt nummer. De skal gerne have lidt tid til at trænge ind under huden...


hits